bunshinsaba

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men Bunshinsaba er ikke en del af den koreanske pigeskole-gyserserie, der foreløbig har budt på
Whispering Corridors (1998), Memento Mori (1999), Wishing Stairs (2003) og Voice (2005). Samtlige elementer er ellers på plads: en hjemsøgt skole, langhårede spøgelsespiger og en tragisk forhistorie. Hovedrollen spilles tilmed af Kim Gyu-ri, som var skræmt skoleelev i Whispering Corridors, men siden er blevet gammel nok til at kunne illudere skræmt skolelærer.

Bunshinsaba er i stedet den tredje film fra den koreanske gyser-instruktør Ahn Byung-ki, som blandt andet har den habile Phone (2002) på samvittigheden. Men hvor den film begyndte som en variant af Ring-filmene, før den udviklede sig i en anden retning, virker Ahn Byung-ki desværre denne gang tilfreds med blot at lægge sig i sporet på de øvrige pigeskole-gysere. Forudsigeligheden melder sig fra første scene, hvor tre piger nedkalder en forbandelse over deres plageånder - for derefter med rædsel at konstatere, at den fungerer. Inden længe begynder elevtallet at dale dramatisk, og den eneste som tilsyneladende interesserer sig for baggrunden, er den nye lærer, Miss Lee (Kim Gyu-ri), og hendes mandlige kollega, Mr. Han.

Kim Gyu-ri havde også hovedrollen i Ahn Byung-kis debutfilm, Nightmare (2000), der indeholdt en sidehistorie om en landsby, hvor beboerne forfulgte en pige med overnaturlige evner. Den historie virker Ahn til at have overført til Bunshinsaba, der foregår i en fjerntbeliggende provinsby, hvis overtroiske indbyggere udser sig en pige med blå øjne som syndebuk for deres ulykker. Dette er endnu et symptom på, at Ahn Byung-ki ser ud til at være løbet tør for inspiration til denne film, og man undrer sig over, at han overhovedet har gidet. Svaret skal måske desværre findes i det faktum, at Whispering Corridors og dens efterfølgere alle har været store publikumssuccesser i Sydkorea, og at Ahn derfor kan have følt sig fristet til at springe med på vognen.

Resultatet er under alle omstændigheder blevet en træt og uoriginal gyser, og hvis man ikke i forvejen var ved at få nok af film om hjemsøgte pigeskoler, så bliver man det med denne her. Ahn Byung-ki er dog en erfaren nok gyserinstruktør til at sikre, at man ikke er ved at gabe kæberne fuldstændig af led undervejs. Bunshinsaba indeholder faktisk enkelte effektive sekvenser, omend de er få. Men det kan ikke skjule, at Ahn Byung-ki gerne må kigge lidt grundigere efter, næste gang han skal finde inspirationskilder til en film.